torsdag den 28. juni 2012

Sur sur sur, lille jyde omkring

Bloggen har været gået lidt i stå, da jeg har haft besøg af en sød københavner siden i søndags, og vi har haft travlt med bl.a andet at shoppe i Århus - Dejligt. Men hun tog hjem i dag, så hej igen, læsere.
Efter at have droppet min veninde af ved toget i dag tog jeg fuldstændig udmattet på arbejde. Det var nok den længste vagt i mit liv! Inden det var jeg på skolen for at aflevere bøger, få DHO tilbage og fik også karakterer. Og øv bøv. Jeg er utilfreds med min DHO karakter, i modsætning til hvad alle andre åbenbart er, og mine årskarakterer er som forventet, hvilket viser at jeg ikke har gjort så megen indsats her til sidst. Ups? Dog er der nogle enkelte hvor jeg må indrømme at læreren har bedømt forkert, hvilket selvfølgelig også er træls.
Så, nu ligger jeg her i min seng og nyder at have en stund alene igen, mens jeg surmuler og er i dårligt humør. Uforklarlige pige-humørsvingninger? Jep, jeg er ramt. I den grad..
Jeg håber ikke at jeg smitter jer med mit dårlige humør, i så fald beklager jeg meget, det er ikke min intention.

Nyder i også at ferien nu endelig er rigtigt inden for rækkevidde?
 

lørdag den 23. juni 2012

Glædelig Sankt Hans!

Det her var mig da vi havde gæster, fik god mad og vin, og hyggede. (Forresten det første eksisterende billede af smilende mig med bøjle.)


Det her er mig efter vi havde været ved dammen i Askov og set på et allerede nedbrændt bål, og så gået hjem i regnvejr. Lidt træt.

Jeg håber at I alle har haft en god Sankt Hans aften, der forresten bl.a. fejres pga. Johannes Døberens fødselsdag, hvis I ikke vidste det. Og så fordi det er midsommer, og vi plejede at brænde kvinder af.




Loréal French Riviera

Jeg trisser pt. rundt i nylonstrømper og en tubetop, med en knold sat på det halve af ingen tid og endnu ikke tørret blå neglelak, og prøver at lave ting og forberede mig til at vi får gæster i aften. I skulle se mig, det er meget elegant!

fredag den 22. juni 2012

Arbejd arbejd

Klokken er 8:47, jeg skal på arbejde om 3 kvarter selvom jeg troede at jeg kunne holde fri i dag, jeg er trææt og øm efter træning i går, og jeg har så ondt i tænderne at jeg kun kan spise havregryn.... Nåh ja, og det regner.. Jeg håber,kære læsere, at jeres dag starter lidt bedre end min.

torsdag den 21. juni 2012

Here comes the sun











Det her sommeferie-halløj er bare lige mig! Og fordi jeg når så meget, når jeg måske ikke at holde bloggen helt opdateret, i hvert fald er dette indlæg en enkelt dag forsinket, men stadig nødvendigt for mig lige at nævne.

Nederdelen på det første billede er en af dem jeg bestilte fra Asos, og selvom billedet ikke er det bedste, så elsker jeg den nederdel. -Der vil nok senere komme billeder med hvad jeg ellers bestilte, men en af tingene er samme nederdel bare i sort.

Nå, min dag i går? For det første stod jeg først op kl. 12, hehehehehe, hvilket var dejligt. Så smuttede jeg til tandlæge for at få strammet bøjlen, og har nu derfor igen ondt i mine tænder, øv.
Men, heldigvis kom jeg på vejen hjem lige forbi Mads & Stine som havde halv pris på hele butikken, og derfor smuttede den sorte Friis & Company taske (til 175 kr.!) og halskæden (til 40 kr.) med hjem, hvilket løftede humøret lidt. Da jeg nåede hjem, lå der en seddel til mig om at min bikini fra Hong Kong lå og ventede på mig på posthuset. Jeg har været nede og hente den i dag efter arbejde, og jeg er glad for den.
I min glæde glemte jeg næsten at jeg havde meldt mig til Spinning i V.I.C (Vejen Idræt Center), så min cykeltur derud blev en god opvarmning da jeg kun liige nåede det i tide.



Og prikken over i'et- Det dejlige solskin. I love it.

 

tirsdag den 19. juni 2012

SKÅL


Min far er sød og har købt rosévin for at fejre mit første eksamens 12-tal på gym. Skål.

Gebisser og søde postmænd.

Jeg tør næsten ikke sige det, men den her dag kan umuligt blive bedre!
Jeg er for en time siden vendt hjem fra mediefagseksamen, med et lækkert 12-talv som resultat. (Jeg trak en kortfilm om to ældre mænd og deres gebisser som jeg aldrig troede jeg ville kunne forklare, men det kunne jeg åbenbart godt.)
Ti minutter efter jeg var trådt ind af døren, ringede det på, og udenfor stod en postdame med min pakke fra Asos. Tre nederdele og en sommerkjole. Billeder følger. Jeg blev såå glad, og var sikker på at nu blev det da ikke bedre. Men. 20 minutter efter ringede det på igen. Og denne gang stod en anden postmand, med en pakke fra Telecare, som indeholdt min skat! -Min Lg!

Gotta love life.



mandag den 18. juni 2012

Who a stupid hoe?

You a stupid hoe.

Jeg sidder lige pt og venter på manden der skal sætte vores nye fryser til, og ser derfor MTV. Og gæt hvilken.. Kunstner? Sangerinde? Der dukkede op på min skærm da jeg tændte.


Nicki Minaj, ladies and gentlemen

Og netop den musikvideo som billedet er taget fra, 'Starships', var hvad der mødte mig da jeg tændte for mit tv.

Nu var jeg i forvejen ikke kæmpe fan, så jeg har faktisk aldrig rigtig set hendes videoer. Derfor blev jeg også så meget mere chokeret. Det lyder måske stødende, i så fald undskylder jeg, men.. Hvordan er det muligt at have en så stor barm, store hofter, og et endnu større bagparti, når man har så smal en talje? Der er altså et eller andet i vejen med proportionerne der.. Billedet ovenfor er ikke det bedste til at illustrere det, men ellers kan I jo kigge videoen igennem her.

Jeg vil gerne tilføje at jeg faktisk synes at det er en god sang, men.. Jeg ved ikke hvad jeg vil sige med det, jeg synes måske bare at hun skulle lade Lady Gaga om alle de mærkelige looks, da jeg personligt synes at Lady Gaga gør det på en mere tiltalende måde.

søndag den 17. juni 2012

Kom an!

-Mediefagseksamen!




Vi havde ingen faneblade i huset, så jeg lavede mine egne.. Ikke det kønneste, men overblik giver det.


Inden jeg tog mig sammen til at lave eksamenforberedelse, lagde jeg lidt sommerneglelak, i skarp kontrast til det mørke og blæsende vejr udenfor. Men et eller andet sted skal man jo starte.. Neglelakken er en af de bilige fra Matas, og faktisk har jeg hugget den fra min søster.

lørdag den 16. juni 2012

Ugens musikalske indslag!

En gang = Altid. Er det ikke det man siger?

Well, jeg sad lige og rodede rundt på Youtube og faldt over denne sang:


Jeg elsker den!!

Og jeg ved ikke om alle mine læsere ved det, men jeg har skam haft min periode hvor man lige skal finde sin stil. For mit vedkommende var dette dog (den berømte) "emo-periode".

 Var jeg ikke lækker?

I hvert fald, så har jeg siden skåret ned på make-up'en, exentions og brugen af alternativt tøj, men musikken tror jeg aldrig helt at jeg slipper.

Hvad synes I?

fredag den 15. juni 2012

Min dag..

..Er blevet brugt således.

Min søster havde det ikke godt i morges, og blev derfor hjemme, nu da jeg alligevel har læseferie. Vi slængede os i min dobbeltseng med intet mindre end fire dyner og 7 puder og så 'Min søsters børn vælter Nordjylland' (der forresten er den perfekte film, hvis du leder efter en sød film med utroligt dårligt skuespil - I'm not kidding, det er virkelig dårligt), og spillede bagefter Playstation 3, hvilket er hvor langt vi er kommet ang. tekniske spillemaskiner i denne husholdning. Det var nu hyggeligt!
Så lavede vi pandekager til da far kom hjem, og spiste pizza til aftensmad.
Nu har jeg lige været ude og lege lidt med min anden baby (Nikon D3000) fordi jeg elsker regnvejr, når det ser sådan her ud.

Jeg ville egenlig have lavet et helt andet slags indlæg, men min dag udviklede sig anderledes end jeg forventede, og kunne ikke helt lade være med at dele det med jer!

Nyder I også læseferien?

torsdag den 14. juni 2012

Crazy Carrie

Klkokken er 00: 32, Jeg ligger i min seng og kan ikke sove. Og, nåh ja, ser Sex and the City.
Og pludselig slog det mig hvorfor mænd påstår at kvinder er sindssyge. Det er Carrie Bradshaw (Og lignende typer) der bærer skylden. Der var netop en scene hvor Big (hendes kæreste) skal til Paris i en uge af arbejdsrelaterede årsager. Og hvad gør Carrie? Bliver hysterisk og flipper ud, og græder og skælder ud over at Big ikke tænker nok på dem som par, og at han altid skubber hende væk så snart det går godt. Det er arbejde, kvinde. Slap af. Og derudover, nu hvor Tv3 kører kavalkade, er det længe siden jeg har set et afsnit hvor de har været kærester, og hun ikke har flippet ud over et eller andet. Stakkels mand.

Jeg er vist ikke så stor fan af Sex and the City mere, som jeg har været. Men jeg kunne også nemt komme i tanke om ting at lave der er mere opmuntrende, end at se 4 kvinder score alle de kaster et blik på. Jeg ved ikke med jer, men mit kærlighedsliv er som regel en anelse mere indviklet. Ikke at det ikke også er min egen skyld.



Godnat, kære læsere. -Eller i hvert fald farvel, der er nu Two and a half men i stedet.

onsdag den 13. juni 2012

Jeg gider ikke på arbejde i morgen.......


                                       

tirsdag den 12. juni 2012



Mit webcam virker igen - halleluja!

God aften kære læsere.

Dette er det første billede jeg poster på min blog og billedet er af mig der har været på arbejde siden 11.30 - Jeg er så træt, efter først at have ordnet arkiv, og så bagefter at have slæbt mig selv rundt på advokatkontoret, alene, og fyldt opvaskemaskiner, tømt skraldespande osv. (Jeg er piccoline)

Resten af aftenen skal vist bare buges i sengen med mine mediefagsnoter.

God aften til Jer!

mandag den 11. juni 2012

Nulpunktet

Hej kære læsere - Som jeg sikkert ikke har nogen tilbage af.
Jo, jeg har endnu en gang besluttet mig at starte min blog igen. Men denne gang mener jeg det!!
Jeg vil dog først undskylde at der nok ikke kommer så mange billeder her fra starten af, men min skat (min LG) er lige sendt til reparation, og derudover virker mit webcam ikke. What a wonderful world. Om mit Nikon er en mulighed? Muligvis.

Jeg er for en gangs skyld fuld af overskud i dag, og er endelig begyndt at kunne mærke effekten af læseferie. Nu er både AT og dansk årsprøverne dog også overstået, og kun mediefag er tilbage. Det kan være en af årsagerne, men derudover brugte jeg stort set hele dagen i sengen i går (alene), så måske er jeg også bare udhvilet.

I dag har jeg i hvert fald ikke spildt tiden. Jeg stod op kl. 11, efter først at have set Scrubs, en af mine yndlingsserier, der bliver sendt på Tv3+ fra 10.- 11. Så gik jeg i bad, og iførte mig mine nye bukser fra Dr. denim og min stribede top fra Just female (her er grunden til det manglende billede at jeg dog ikke har magtet at tage make-up på), og gik så i gang med at rydde op i mit skab og mine skuffer på badeværelset, hvilket var stærkt tiltrængt! Det var dog lidt sentimentalt- Er jeg den eneste der har en del mascaraer og øjenskygge liggende, som bare burde ryge ud? Det gjorde de så i hvert fald nu.
Så fik værelset en lige så tiltrængt omgang oprydning, hvilket resulterede i to nye toppe, i DIY-form; Jeg fandt to gamle t-shirts som jeg aldrig har brugt, men som blev ret fede, da jeg lige havde klippet lidt i dem, og fik givet dem et nyt look.
Til sidst brugte jeg så en halv time på at rense mit akvarium. Nu tænker I måske: "Man behøver da ikke rense et akvarium?" Jo, hvis det er et rundt akvarium. Billede følger.

Og så sad jeg og stirrede på min stillestående Facebook startside, og tænkte; "Hvad nu?" Og ja, det endte så med dette.

Jeg håber at der er nogen derude der kunne have lyst til at følge mig igen.


Fortsat god dag til alle!