onsdag den 18. juli 2012

Chhat!

Og nej, jeg snakker ikke om kommunikationsformen.




Jeg var ude at spise på Chhat - Food and wine bar, med mine forældre i går. Det er en ny restaurant beliggende i Blåvand, som åbnede d. 7. juni i år. Min far er erhvervschef, og hjalp dem med at få gennemført deres idé og skaffet pengene, derfor fik han en middag med alt betalt, for tre, som tak for hjælpen - Hvilket var ret luksus, for nøj hvor var det flot, hyggeligt, og lækkert! De serverer virkelig god mad. Og så er det rigtig simpelt, ikke sådan noget opreklameret fisefornemt noget, hvilket jeg personligt synes er et plus.

Navnet er de oprindelige idétageres initialer; Claus (Skov, også ejer af delikatesse-butikken Hr. Skov), Henny (Skov), Henrik (Poulsen), Allan (Poulsen, køkkenchef på Nimb Louise i Kbh) og Thomas (hvis efternavn jeg ikke kender). Siden forsvandt Thomas og to nye kom til, men de beholdt navnet, da det også betyder "hyggeligt samvær" på buddhistisk. Og det passer perfekt!
Derudover har de et nytænkende koncept med at man udover aftensmad, kan spise natmad der. De har en lang (og flot!) bar + en lille lounge, hvor man kan sidde og bare få et glas vin og et lille stykke pizza, hvis man eksempelvis er ude at gå aftentur, som min familie i hvert fald gør når vi er i sommerhus ;)
Og så, som det sidste der bør nævnes, har de valgt at alt skal være lokalt. Deres bar har de fået lavet af en tømrer i Blåvand, fåreskindene, billederne af får, og jo også fårepølsen er fra en bekendt i området (der har får, sjovt nok), glas og tallerkner har de fået fremstillet af en keramiker i Blåvand, og så videre.. Ret imponerende. Dog er de iPads som fungerer som menukort kun købt i Blåvand, blink blink..
Så altså, bedste restaurantbesøg siden.. altid. Hvis I ikke allerede har regnet det ud, så kan det stærkt anbefales!

Begge billeder er lånt fra deres facebook side www.facebook.com/ChhatFoodWineBar
P.s De har Verdens bedste chokoladekage. Jeg sværger.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar