søndag den 5. august 2012

Awesome Barca Blær Jensen

Hej igen søde læsere! Jeg beklager de lange pauser mellem mine indlæg, men jeg er ved at indse at sommeren ikke varer for evigt, og foretager mig derfor en del ting der optager min tid!

Men, i dag laver jeg ingenting og er oven i købet alene hjemme.
Og da jeg så sad alene og spiste frokost for lidt siden, bladrede jeg igennem Søndagsavisen, der for øvrigt indeholder endnu et interview med Anders Matthesen (alle tidsskrifter jeg støder på for tiden, har interviews med ham, jeg sværger). Men udover det, er der en artikel om konsekvenserne af den "nye" navnelov fra 2006. Åh, hvor skal jeg begynde.. Det kan da ikke være rigtigt at folk rent faktisk søger om at få lov til eksempelvis at navngive/døbe deres barn Ninja, Musling, Dreng, Laban, Europa, Jazz, Jura osv. ?
Jo det kan det åbenbart. I kan se en længere liste lige nedenunder:

http://sondagsavisen.dk/2012/31/~/media/51725D27FB9D494D8C8025486CDAAA34.ashx?w=590&h=945&as=1

Jeg må indrømme, jeg blev en anelse rystet.
Jeg kan godt forstå at man selvfølgelig mener at ens barn er det dejligste i Verden, og er helt unikt, men at man så ikke lige tænker videre over at ens søn måske ikke synes det er det sjoveste at skulle vokse op og hedde Dreng? Forestil jer hvor meget tid den knægt kommer til at bruge på at forklare sit navn, hver gang han skal præsentere sig.
Men det er måske bare mig, der er kedelig.. Folk må for min skyld kalde deres børn hvad de vil, og i princippet er et navn jo bare et navn, usædvanligt eller ej, men jeg er nu glad for at jeg blot lige skal understrege at jeg hedder Johanne, og ikke Hanne.

I kan læse artiklen her.

1 kommentar: